Ungepakken


Ungepakke 2 drejer sig blandt andet om:

Målrettet uddannelsesvejledning.
Vurdering af elevernes uddannelsesparathed
Pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse mv. for de 15-17-årige
Etablering af kommunale tilbud for de 15-17-årige
E-vejledning og principper for fastholdelse i ungdomsuddannelse.


 

Målrettet uddannelsesvejledning:

UU skal fremover målrette indsatsen over for unge, der uden en særlig vejledningsindsats, tænkes ikke at kunne vælge, fastholde eller gennemføre en ungdomsuddannelse.
Den individuelle uddannelsesvejledning vil således blive tilbudt elever, der har særlige vejledningsbehov, og som har brug for personlig støtte for at kunne vælge en ungdomsuddannelse.
Det betyder, at mange elever fremover i større omfang vil modtage kollektiv vejledning og/eller uddannelsesvejledning i grupper og en opfordring om at kontakte eVejledningen, hvis de får brug for flere informationer. 


 

Vurdering af elevernes uddannelsesparathed

Den 1. januar 2011 trådte nye regler i kraft, som betyder, at alle elever i 9. kl. og/eller 10. kl., der skal i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse) er omfattet af en "uddannelsesparathedsvurdering".

Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvar for - i samarbejde med skole, elev og forælde - at der udarbejdes en uddannelsesparathedsvurdering ved elevens overgang til ungdomsuddannelse.



Artikel til forældre

Vejledning og vurdering i forhold til dit barns uddannelse er beregnet til at printe og udlevere til forældre. Artiklen findes på syv sprog. Den præsenterer og forklarer uddannelsesparathed og den vejledning og vurdering, der skal ske af deres børn. Forældrene får via denne artikel svar på spørgsmålene:

Hvad kan vejlederen hjælpe med?
Hvilke kompetencer kigger vejlederen på ved vurderingen?
Hvad skal der ske, hvis ens barn ikke er uddannelsesparat?

Materialet findes i følgende versioner: Dansk, Arabisk, Farsi, Somalisk, Tamilsk, Tyrkisk og Urdu.
Se artiklen!




Pligt til aktivitet

Fra den 1. januar 2011 er der indført uddannelsespligt for unge under 18 år.
Det betyder, at alle skal være i gang med en uddannelse eller deltage i erhvervsarbejde eller anden aktivitet, der gør dem i stand til at starte på en uddannelse.

Godkendte aktiviteter kan f.eks. være:
1) Ordinære ungdomsuddannelser
2) Produktionsskoleophold
3) Erhvervsarbejde eller praktik
4) Sønderborg Kommunes introduktionsforløb for unge (via en visitation).


Hvis den unge i denne aldersgruppe slet ikke vil noget og hellere ligge på sofaen, kan forsørgeren i værste fald miste ungdomsydelsen (tidl. børne-familieydelsen).